Der er etableret en velfungerende kommunikations- og dokumentationsplatform i form af hjemmesiden ssinfo.dk, som sikrer åbenhed og tilgængelighed af relevant information for alle husejere.
Der er oprettet et aktivt og inkluderende debatforum på Facebook, hvor husejere kan udveksle synspunkter og information.
Den ulovlige overførsel af et millionbeløb fra Danland til SSC A/S er blevet standset. Midlerne tilhører retteligt ejerforeningen.
Planerne om at etablere skolevirksomhed i centerbygningen er blevet stoppet.
Der er indført retfærdige og ensartede regler for handicapparkering for fastboende beboere.
Bestyrelsens kontroversielle “alt eller intet”-plan for centerbygningen er blevet afvist. 2)
Det tidligere monopol på varmepumper er blevet ophævet, hvilket nu giver husejerne frihed til selv at vælge både løsning og leverandør. 1)
Forslaget om monopolbestemmelser for afskærmning af varmepumper er ligeledes blevet afvist. 1)
Bestyrelsen har endelig langt om længe erkendt - efter en formodentlig dyr advokatundersøgelse -, at vi ER omfattet af generalklausulen i normalvedtægtens § 8/ejerlejlighedslovens § 4.
Der er opnået et styrket fællesskab blandt husejerne, særligt blandt de fastboende, hvilket blandt andet har givet sig udtryk i flere velbesøgte fællesspisninger og øget sammenhold.
Vi ønsker at sætte en ny retning for ejerforeningen med fokus på transparens, dialog og reel medindflydelse, så alle husejere føler sig hørt og trygge. Første og afgørende skridt er afskaffelsen af fuldmagter ved generalforsamlinger!
Der er behov for en modernisering af vedtægterne, så de i højere grad afspejler normalvedtægten for ejerforeninger. Samtidig bør husorden og vedtægter adskilles, og de såkaldte “gummiparagraffer”, hvor afgørelser overlades til bestyrelsens frie skøn, bør fjernes for at sikre klarhed og retssikkerhed.
Det er endnu ikke lykkedes at opnå bred opbakning blandt husejerne til erkendelsen af de demokratiske udfordringer, som præger ejerforeningens nuværende struktur og praksis.
De ulovligt overførte midler er fortsat ikke blevet tilbageført til ejerforeningen.
Endelig er der stadig behov for at placere et klart ansvar for de forhold, der har ført til de konstaterede ulovligheder.
1) I et referat fra bestyrelsesmøder i oktober 2025 oplyser bestyrelsen, at de har genindført det oprindelige ulovlige monopol-diktat fra 2019 vedr. varmepumper, indtil næste generalforsamling.
2) Bestyrelsen har indkaldt til en gentagelse af den fatale ekstraordinære generalforsamling i september 2025, nu med den forskel, at der er udarbejdet et tillæg til det kontroversielle forslag om vej-adgang for uvedkommende, som fritager bestyrelsen fra ansvarspådragelse, hvis det skulle komme til en retssag.
Aktive Husejere har enten direkte æren for resultaterne eller har spillet en central og afgørende rolle i deres opnåelse.